Hvem er vi?
Tanken bag Pluma
Idéen til hele Pluma Posters universet opstod i et gammelt pakhus i hjertet af Aabenraa, hvor kærlighed til den kreative verden samt værdiskabende og bæredygtigt forretningsdrift var den helt store drivkraft. Vi ville gerne dele vores passion med verden og gøre det til vores levevej – og derfor skabte vi Pluma Posters.
På latinsk betyder Pluma fjer, og for os leder det tankerne hen mod den gamle måde at tegne på. Nemlig med en skrivefjer. Det er på mange måder også den tankegang, som vi hos Pluma gerne vil identificere os med.
Alle vores plakater er håndtegnede og helt unikke – og så bliver de først produceret, når du bestiller. Så sikrer vi en bæredygtig produktion med respekt for naturen og miljøet. Det er hele essensen af Pluma Posters.
Vi har altid været fascineret af farver og design samt den helt særlige følelse det kan give i krop og sind, når man har noget smukt at kigge på og glæde sig over. Den fascination har vi taget med os over i Pluma Posters – og vi forsøger altid at genskabe glæden i vores designs.
Hvem er vi?
Bag Pluma Posters står vi, Rachel og Nicolai Junker, og vi brænder hver dag for at kreere værdiskabende kunst og motiver, som modtagerne elsker at have hængende i deres hjem.
Rachel er meget interesseret historie og kunst, hvilket ofte vil afspejle sig i hendes personlige og enestående motiver, der alle fortæller en historie, som man nemt bliver grebet af og draget ind i. Hele livet har hendes kreativitet blomstret i forskellige projekter, fordi hun er fantastisk dygtig til at tænke anderledes og få de inspirerende idéer.
Fra en kreativ sjæl til et mere forretningsdrevet mindset. Nicolai sidder med hele driften og det administrative bag. Interessen ligger hos Nicolai i den gode kundekontakt og dét at finde frem til kundernes ønsker og behov – og ikke mindst den gode og bæredygtige løsning. Nicolai sidder med det store overblik, mens Rachels kreative sind får frit spil.
Vores mission er at alle plakater forlader vores adresse med stolthed og præcision, og lander hos dig for at gøre dit levested mere hyggeligt og nærværende. Vi elsker det, vi laver! Og vi forsøger hele tiden at udvikle Pluma Posters, så vi kan tilbyde dig endnu flere designs – og endnu mere bæredygtighed.

Nicolai Junker
Indehaver
Mit kreativt forbillede:
Den italienske bildesigner Walter de Silva.
Musikken jeg ikke kan leve uden:
Armin van Buuren – perfekt til køreturen og hvis der virkelig skal arbejdes.
Min drømmerejsedestination:
Jeg drømmer om at komme tilbage til Grønland, Island og Dubai.
Mit ultimative bedste køb:
Uden tvivl min første bil, en rød Opel Astra fra 99 – den var trofast lige til det sidste.
Rachel Junker
Designer
Mit kreativt forbillede:
Jeg elsker kunst og de navne der lige falder mig ind er Emanuel A. Petersen og Andy Warhol.
Musikken jeg ikke kan leve uden:
Kaleo – uden tvivl dem jeg vil tage med på en øde ø!
Min drømmerejsedestination:
Hvor skal jeg begynde? Fransk Polynesien, Antarktis og Nordøst Grønland.
Mit ultimative bedste køb:
Bose 302 højtalere – jeg købte dem kun for at score Nicolai.
