Guide: Sådan laver du den perfekte billedvæg

En billedvæg skaber stemning

Nogle lykkes med at lave en flot billedvæg i første forsøg, mens andre aldrig helt bliver tilfredse med den. Det vil vi gerne gøre op med, og derfor har vi lavet en enkel guide til dig, så du selv kan lave en personlig og trendy billedvæg. Har du styr på processen, bliver resultatet smukt – prøv selv!

STEP 1: VÆLG DIN STIL

Dette step er ofte overset, men det er en skam, da du netop laver en billedvæg for at opnå et bestemt udtryk i dit hjem. Stilen er vigtig at have på plads, og uanset hvilken stil du vælger, er det vigtigt at tage med i dine overvejelser, hvilket rum du er i, og hvilke farver og nuancer der vil passe netop på din billedvæg

Overvej: Er du til en væg, som skaber ro, eller til en, der råber højt? En som giver et minimalistisk, stramt look, eller er du helt vild med farver og skæve former? Skal din væg udelukkende bestå af plakater og malerier, eller har du noget vægkeramik, en væglampe eller en lille hylde, der skal pryde væggen?

 

Når du har stilen på plads, er du klar til at vælge dine rammer

Step 2: VALG AF RAMMER TIL DIN BILLEDVÆG

Først skal vi lige slå én ting fast: Der findes mange forskellige rammer, og forskellige rammer giver forskellige udtryk. Og ja, så er det som med så meget andet: Du får, hvad du betaler for – så sørg for at købe en ramme i god kvalitet.

 

Det er ikke kun rammernes farve og materiale, der er afgørende, men også hvordan de sammensættes. Vælger du rammer af samme materiale eller farve, giver det ro for øjet, hvorimod en kombination af materialer og farver skaber et dragende og iøjnefaldende udtryk.

Som hovedregel siger man, at træ giver varme og glød til et rum. Hvide rammer giver et let og romantisk look, hvorimod sorte rammer giver et minimalistisk og nordisk udtryk. Her på shoppen tilbyder vi 8 forskellige billedrammer. Vi tilbyder i øvrigt gratis indramning når du køber en ramme sammen med en plakat.

 

Når du har valgt stil og rammer, er der kun ét step tilbage, før du kan gå i gang med at opsætte din billedvæg.

Step 3: LEG MED UDTRYKKET

For at få det bedste udtryk er det en god ide at lave en plan for, hvordan billederne skal placeres i forhold til hinanden.

Hvis din billedvæg skal være minimalistisk og skabe ro, vil gennemgående vandrette og lodrette linjer, sammen med symmetri, give netop dette udtryk.

 

Derimod vil asymmetri og diagonale linjer give et mere kunstnerisk og betagende look. Når det kommer til valg af motiver, er de samme principper gældende: Modsætninger skaber fokus, mens ensartethed skaber harmoni.

Herunder ser du 2 eksempler på en væg med asymmetri og diagonale linjer

En god idé til at få overblikket er at lægge dine billeder – og andre elementer, som skal indgå i din billedvæg – på gulvet. Herfra kan du lege med formen på din billedvæg.

KLIK HÉR FOR TIP

TIP: Du kan kombinere dette med at lave nogle papirstykker i samme størrelse som rammen. Disse kan sættes på væggen med tape, og du kan dermed lege med de forskellige former, som hver især giver et forskelligt udtryk. Dette vil også gøre ophængningsprocessen lettere.

Step 4: GÅ I GANG MED DIN BILLEDVÆG!

Så er det tid til at finde ophæng og værktøj frem. Men hvordan er det lige med afstanden mellem billederne, og hvor højt skal mit billede hænge fra kanten af sofaen? Her er de grundlæggende regler:

  • Fra gulv til nederste billede på en hel billedvæg: ca. 55 cm.

  • Fra gulv til nederste billede på en halv billedvæg: 80-100 cm

  • Mellemrum mellem rammerne: 7-15 cm mellem hver ramme. Jo flere billeder, jo større afstand.

  • Afstand fra toppen af et møbel til bunden af et billede: ca 20 cm.

KLIK HÉR FOR TIP

Hvis din billedvæg skal være over et bord, en sofa eller andet interiør, er det en god idé at bruge dennes midte til at centrere billedvæggen ud fra.

Nu er du klædt godt på til at lave den perfekte billedvæg til dit hjem. God fornøjelse!

Hvor køber jeg plakater og rammer til min billedvæg?

Hos Pluma Posters har vi et bredt udvalg af plakater, som vi selv designer, printer og sender til dig. Vi gør en dyd ud af, at du får unikke plakater, som passer til dit hjem og stil.

Se vores unikke plakater her

Se vores flotte billedrammer her

Se vores flotte magnetrammer her

Husk vi meget gerne vil se dine kreationer via #plumaposters på Instagram